lørdag den 6. februar 2010

Sådan hækler du en kugle

Allerførst en stor tak til alle jer, der er kommet med gode idéer til min hæklebog. Der er virkelig meget at gå videre med, så jeg ville ønske, at jeg bare kunne hive 14 dage ud af kalenderen og sætte mig foran computeren med hæklenål og masser af garn og så bare sprøjte opskrifter ud. Nå, men sådan er det ikke muligt at gøre, så jeg tager det lidt i etaper. I bliver selvfølgelig de første, der hører om det, når der en dag er et forlag, der gerne vil udgive bogen:)

Jeg har trukket lod blandt alle jer, der havde skrevet en eller flere idéer til mig. Hver person fik et nummer, og min mand sagde et tal mellem 1 og 21. Det blev nummer 16, som dækker over kreativekreationer.dk. Tillykke til dig! Skriv din adresse til mig, så sender jeg et supersmart pandebånd med kugler til dig.

Og nu vi er ved kuglerne... Så har jeg lovet Søhesten at lave en kugle-anvisning. Måske der er andre, der også kan bruge den? Den kommer her:

På billederne nedenfor bruger jeg tykt bomuldsgarn og en nål nr. 3,5. Men alt garn kan bruges, og som du kan se her, ser det også fedt ud med noget rigtig tykt noget.

Slå 4 lm op og saml dem til en ring med 1 km

Hækl 6 fm i ringen

Hækl 2 fm i hver m = 12 fm.
Hækl herefter 1 omg uden udt = 12 fm
Hækl nu 2 fm i hver 2. maske = 18 fm
Hækl 1 omg uden udt = 18 fm

Tag ind i hver 2. maske ved at hækle to masker sammen

Put fyld i (jeg bruger polyesterfyld). Fortsæt med at tage ind i hver 2. maske til hullet er helt lille

Slut med 1 km og bryd garnet. Så er du færdig med din første kugle:)

De kan f.eks. bruges til hårelastikker

Eller limes på en hårbøjle

Du kan også lave en kirsebærbroche eller et pandebånd eller en nytårshat eller måske noget helt andet, som du finder på. Læg gerne en kommentar, hvis du kan bruge denne kugle-guide til noget (også hvis den volder problemer).
GOD FORNØJELSE! HÆKLING TIL FOLKET!

How to crochet a ball. They can be used in various projects. Crochet to the people!

22 kommentarer:

  1. Hvor fint med en vejledning. Så kan jeg selv lave et pandebånd, når jeg ikke var den heldige vinder.

    Jeg bliver desværre tabt på gulvet der hvor du skriver "tag ind i hver 2. maske" Betyder det at jeg skal have nålen gennem to masker og hækle en maske, eller???

    Ja, måske afslører jeg mig selv som total nybegynder, men så er det ude...

    SvarSlet
  2. Tusind tak Puk!! Jeg skal i gang med at hækle kugler. Forstod hvert et ord. Ligsom jeg så nemt har hæklet guldmedaljer efter dine anvisniger:-) Og jeg kan altså IKKE hækle i forvejen.
    Du er genial, jeg elsker din blog!
    Kh Line

    SvarSlet
  3. Tak tak for det, skønt. jeg elsker bare når i blog kvinder deler jeres erfaringer og viden ud, så en som mig kan lære det..Sidder her med nålen og skal i gang.

    SvarSlet
  4. Malene: Når du skal tage ind i hver 2. maske, skal du starte med at hækle en fastmaske som normalt. I den næste maske stikker du nålen igennem masken og tager garnet med, og det gør du også i den næste maske, hvorefter du samler dem ved at trække garnet igennem begge masker. Sådan fortsætter du hele omg rundt. Håber det hjalp:)

    Line: Selv tak! Dine ord gør mig rigtig glad:)

    jóna björg: Det lyder godt. Håber du fik hæklet noget

    SvarSlet
  5. Hejsa. du har vundet min give away :)

    SvarSlet
  6. Nu har jeg hæklet 2 kugle !
    De er dog lidt aflange..Tror jeg må ha et kursus :-)

    SvarSlet
  7. Losarinas mor: Kursus, ja da... Skal nok, men overvejer hvordan det skal gøres, og hvor det skal holdes. Jeg har jo et firma, og jeg tror, jeg er nødt til at tage penge for sådan et kursus. Det divergerer lidt med alt andet her i Blogland som synes at være gratis eller på bytte-facon, så jeg er lidt i tvivl om, hvordan det skal gøres... Input modtages gerne:)

    Bournonville: FEDT! Har skrevet en mail til dig.

    SvarSlet
  8. Jeg synes selvfølgelig du skal tage penge for det.
    Slå et kursus op, fortæl hvad du vil lære os , hvor det er osv.
    Jeg melder mig, som du ved :-)

    SvarSlet
  9. Jeg er da også bare så frisk som kursist på det hold!!! (altså hvis du findes på sjælland:-) Og SELVFØLGELIG skal du tage penge for det!!!!

    SvarSlet
  10. Losarinas mor: Tusind tak for en fed tilbagemelding på mine tanker:) Glæder mig til vi mødes i virkelighedens verden

    line: Det lyder godt, og jeg findes på Sjælland:)

    SvarSlet
  11. JEG BØJER MIG I STØVET!!!
    Du er en vaskeægte hækle-skat, er du! Tusind,tusind tak!!!

    Nu skal der hækles kugler, skal der!!!

    Jeg modtog desuden Donnas Wilsons strikkebog i dag, og jeg JUBLER over hver eneste af hendes fantastiske skabninger!

    SvarSlet
  12. Søhesten: Det er ikke så dårligt at være en hækle-skat:) Håber du viser nogle af dine kugleprojekter på din blog. Ang. Donna Wilson, så skal jeg hente min bog på posthuset i morgen. Glæder mig meget til den.

    SvarSlet
  13. Jeg skal nok vise mine hæklede kugler her i blogland!
    Ang. Donna Wilson, så har du altså også noget at glæde dig til!! Jeg har lige oprettet et indlæg om bogen - så kan du smugkigge lidt, hvis du tør :-)
    Ha en god aften.

    SvarSlet
  14. Tak for denne fine anvisning - må snarest prøves...:-))
    Hæklebog, det lyder interessant - glæder mig til at høre mere...

    Hav en dejlig mandag - Camilla

    SvarSlet
  15. Har tilladt mig at låne billede og linke til dig på min blog...

    SvarSlet
  16. Så er de første kugler blevet produceret, og jeg har nu fået endnu mere blod på tanden. Kunne godt tænkte mig at hækle en stor bold, ved du hvor jeg finder opskriften på sådan en, jeg kan vel ikke bare gange op???
    Tak for en meget inspirerende blog :-)

    SvarSlet
  17. Tusind tak.. Tror jeg vil tage din opskrift på kugler med i min strikkeklub.. Det tror jeg bliver et hit... Ellers nogle lækre hæklerier du får fra hånden...

    SvarSlet
  18. Jeg er total nybegynder og kom ikke længere end til
    Hækl 2 fm i hver m = 12m
    Hvordan hækler man mon 2 fm i hver m? Hjælp! Vil så gerne lave en fin lille bold :-)

    SvarSlet
  19. Trine: Når man skal lave 2 fm i hver maske hele vejen rundt, vil det sige, at hvis du f.eks. har 6 fm fra starten, så skal du på næste omgang, i stedet for bare at hækle 1 fm ned i hver maske, hækle 2 fm ned i den samme maske. Det gør du hele vejen rundt og har så i alt 12 fm, når du tæller rundt.
    Giver det mening?
    Ellers skriv igen.

    SvarSlet
  20. Der var den! Sad og beundrede alle dine hæklede kugler rundt om på bloggen. og tænkte ved mig selv - bare hun dog viste hvordan man gør. Og her er det. Tak for det, nu skal der gang i hklenålen :)

    SvarSlet
  21. Hej Puk!
    Jeg vil gerne linke til din opskrift - håber at det er i orden :o)
    Vh www.cupcakebyme.blogspot.com

    SvarSlet